|
"Lille Bertel" er oprindeligt opført i 1955, men løbende blevet moderniseret. Huset er på ca. 42 kvm. + 20 kvm. dertil kommer et anneks på ca. 11 kvm. Huset har afhøvlede plankegulve, lyse træbeklædte vægge og lofter. I huset finder man et soveværelse, køkken, lille badeværelse med bruser, spiseplads og stor opholdsstue med brændeovn. Der er to sovepladser i selve sommerhuset og to i annekeset. Køkkenet har komfur med ovn, køleskab med indbygget dybfryser. Badeværelset har bruseniche. Desuden farve-tv og brændeovn.
Huset ligger på en 1.300 kvadratmeter stor naturgrund med en ugenert flisebelagt terasse. Derudover har "Lille Bertel" to udhuse med haveredskaber etc.
Det er ikke tilladt at have husdyr og tobaksrygning er forbudt indenfor.
Fritidshuset bruger jeg meget selv, indboet er hyggeligt og er ikke indkøbt med udlejning for øje. Jeg henstiller til, at kun personer, der er indstillet på at vise hensyn og passe på tingene, lejer huset.
Da huset ligger på Thorvaldsensvej, er det naturligvis opkaldt efter selveste Bertel Thorvaldsen. |